Portræt artikel

Portrætartikel af Stine Pilgaard

 

Skrevet af Mie, Layal, Sanab og Mads (19/1/21) 

  

Stine Pilgaard udgav en helt ny roman, ved navn “Meter i sekundet” den 15 maj 2020, hvor den blev omtalt med gode anmeldelser og senere som en bestseller. 

Hun skriver meget sarkastisk og ironiseret og giver en meget sproglig forvirring til læserne. Dette er et tydeligt præg fra Stine gennem flere af hendes bøger. Hendes skrivemåde er anderledes, men forfriskende. Hun deler hverdagstanker, der tit løber løbsk. Disse er til at sammenligne med hendes humoristiske deltagelse i vestjydernes lange pauser mellem deres sætninger. 

Stine Pilgaard har gennem alle hendes romaner “Min mor siger”, “Lejlighedsang”og “ Meter i sekundet”’ især sat fokus på romankarakter og deres særlige uimodståelige liv.  Hun skriver også om kærlighed og den svære kunst at kommunikere. Karaktererne i Pilgaards bøger udtrykker sig i replikker, som siger meget om deres personlighed.  

Hun interesserer sig for replikker og sprog. Hun siger selv at det er sproget vi forsøget at nå hinanden med. Hun synes at det er sjovt, hvordan folk udtrykker sig, metaforbrug osv. Hun mener at det minder hende om et dukketeater hun skriver om.  

Hun skriver også meget levende og til at blive i godt humør af. Hun leger med sproget. Hun skriver i en stil og en genre der er helt hendes egen.  

“Meter i sekundet” kan man kalde en autografi, da det nok er baserede på Stine Pilgaard egne oplevelser, det ser man da i 2016 hende og kæresten Daniel Dalgaard flyttede fra København til Velling, hvor han fik tilbuddet jobbet som lærer og leder af forfatterlinjen på Vestjylland Højskole. Kort efter det fødte pars deres første barn.  

 

 

I romanen “Meter i sekundet” er hun interesseret i hovedpersonens position som påhæng på højskolen. I takt med Stine selv flyttede til Vestjylland. Selv prøvede hun at forstå rummet og blandede dermed de fysiske rammer fra sit eget liv med bogen, såsom de mange vindmøller. Hovedpersonen jagter autentiske forhold gennem bogens forløb. Hun er optaget af hvad det egentlig kræver at være venner i Vestjylland, og ikke kun at blive omtalt som naboen. 

I romanen genkendes der tydelige tematikker, såsom relationer, venskab og ensomhed. Idet hovedpersonen prøver at finde fortrolige ved at sprogligt række ud til vestjyderne, men dette er svært, hun kæmper en del, da hun ikke kender de sociale koder der finder sted.  

Stine forklarer at det at falde til, kan være svært. Man kommer til et ukendt sted med en masse spørgsmål og måske lidt usikkerhed i samfundet. 

Når man styrer en brevkasse, uddeler man råd og erfaring. Stine fortæller at det både var gavnende for hende, men som så også for hovedpersonen, at kunne finde ro fra tanken om at passe ind, med at være den der er oraklet. Brevkassen hjælper dermed dem med at finde hjem. 

Hovedpersonen finder ud af at de ikke altid er sproget der redder os men også stilheden en gang imellem, i hvert fald i Velling. 

Det er også en kærlighedsfortælling om de bånd, man kan knytte til kærester, børn, venner, kørelærere, dagplejemødre og dokumentarister.