tirsdag den 19. januar 2021

Humor

 Humor

Der findes to typer af mennesker, når en samtale bliver akavet. Der er typen som bliver helt stille og ikke siger et ord, mens de for alt i verden vil undgå den mindste smule øjenkontakt. Og der er typen, der prøver at smalltalke lidt... Og så er der mig. Jeg plaprer der ud af. Det er som om min hjerne modarbejder mig, og prøver at få mig i de værst tænkelige situationer. Nu er jeg flyttet til en lille by i Vestjylland og så er det ikke så godt at være en type som jeg. Her er stort set alle nemlig som type nr. 1. Nej, faktisk tror jeg slet ikke vestjyderne kender til ordet akavethed. Oven i det, er de fuldstændigt umulige at føre en samtale med. Jeg er ved at tage kørekort, og jeg er blevet så desperat efter at føre en ordentlig samtale, at jeg er endt op på nogle og halvfjerds ekstra køretimer. Når man sådan er spændt fast i en bil, så kan de ikke flygte fra samtalen og måske i højere grad ikke flygte fra mig. Så bliver de tvunget til at svare på alle mine åndssvage spørgsmål om alt fra babybleer til kæresteproblemer. Det har så resulteret i at jeg er blevet fravalgt af samtlige kørelærer, og stået tilbage som dengang i folkeskolen hvor man var den sidste til at blive valgt i rundbold eller som var man Peters opgave om humor. Jeg har nu været igennem 3-4 kørelærere, og er blevet bil-entusiasternes helt egen runde-trunte.  

3 kommentarer:

  1. Det får mig, Tarinja og Mads til at tænke på "“Vi fortalte hinanden om, hvordan vi var, inden vi fik børn, og vi blev vildere og sjovere i vores anekdoter, end vi nogensinde havde været.” S.38

    SvarSlet
  2. Niklas, Kathrine og Sille.
    Vi synes den er sjov, og giver god mening for bogen. Teksten tager fat i nogle emner som forekommer meget i romanen, og som tit kan blive akavet og sjove.
    Citat fra bogen: "gør dine sætninger færdige siger jeg, du er umulig at føre en samtale med. Jeg spørger hvordan jeg nogensinde skal lære folk at kende her når samtalerne stopper inden de er gået igang."

    SvarSlet
  3. Josephine, Thea og Oliver

    Det får os til at tænke på da Anders Agger lære hovedepersonen at snakke med andre på side 165. Han lære hende samtale tempo

    SvarSlet

Velkommen!

 Velkommen til U-klassens blog